Tirsdag

Læreren som klasserumsforsker

Søren Pjengaard (UCN)

Fordele ved at betragte lærerens om klasserumsforsker. Men hver lærer står på sin egen puslespilbrik – kan de samles til et klart billede? Indenfor aktionsforskningen er læreren såvel observatør som forandrende agent, hvad betyder det for vores syn på videnskab?

Hele oplægget cirklede rundt om vores opfattelse af hvad der er videnskab og hvad ikke og om hvordan vi på den ene side har en (ret) fast forestilling om hvad der er videnskab og på den anden side befinder os i en udvikling, hvor også synet på videnskab forandrer sig.

S.P brugte brillen som metafor:
Når vi ser noget har vi en forgrund, en mellemgrund og en baggrund og vi selekterer, kombinerer og vurderer. Det samme gør vi når vi udvælger vores objekt som forskere: noget træder frem, andet træder i baggrunden; vi sorterer – hvilke kriterier sorterer vi efter?

S.P er en af fire forskere der har lavet et skoleudviklingsprojekt med henblik på at tage forskellige briller på det fælles-sete og dermed sætte fokus på hvad det er der træder i forgrunden alt efter valg af brille:
a) et sociokulturelt blik (situeret læring) – Lene Tanggaard
b) et neopositivistisk blik (behavioristisk position) – Niels Egelund
c) et humanistisk og eksistenspsykologisk blik – Søren Pjengaard
d) et selvpsykologisk blik – Jan Tønnesvang

Humanisten har brug for metaforer, neopositivisten vil ikke acceptere det som videnskab!

Diskussion:
- Hvorfor er læreren forsker i sit eget klasserum? – Hvorfor ikke?
- Hvordan kan de fire briller bruges på skolerne og i LU?
- Hvorfor skal de fire briller samarbejde? – Hvorfor ikke?

Spørgsmål fra salen til allersidst: Hvad er forskellen på forskning og undervisning?
S.P: Uv har et mål for andre, det har forskningen ikke nødvendigvis
Spm fra salen: Jamen er din forskning da ikke intentionel?

(Oplægget er blevet til ud fra bogen ”Pædagogisk psykologi” 2009)

Jäg kan det här – Professionalitet i lärayrket

Jan-Erik Romer  (Åbo Akademi)
Romer diskuterede hvad man kan forstå ved begrebet ”professionalitet”.

Mens ”professionel udvikling” er en proces, er professionalitet et produkt, der indebærer at man har oparbejdet en status, en ekspertise, beviser på meritter og en autoritet.

Evans (2010) har tre faktorer med i sin definition på begrebet:
- Det læreren gør (færdigheder)
- Det læreren ved (kundskaber)
- Lærerens indstilling og vurdering i forbindelse med jobbet.

Man kan tale om såvel progressiv professionalitet (man vil forny sig) som konservativ professionalitet (man gør som man plejer , ”det plejer at virke”).

Er professionalitet medfødt eller kan det læres? Romer skelner mellem den ”enacted teacher” og den ”demanded teacher”,  hvor den første viser sin professionalitet gennem det han står for, gør; mens den anden gør hvad samfundet/lovgivningen kræver. To forskellige typer.
Romer afslutter med en ny formulering:
”Professionalitet er at være klar over hvem jeg er, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan og kunne navigere indenfor denne ramme. ”