Key notes

 

Vi lär som vi lever

Bodil Jönsson, professor emerita

Bodil Jönsson är från början fysiker och spenderade sina sista yrkesverksamma år som professor i rehabiliteringsteknik med ett särskilt intresse för konceptdesign. Sin mesta tid har hon ägnat åt tillgänglighet vid kognitiva funktionsnedsättningar. Ett stort intresse har alltid varit lärande. Sedan två år är Bodil Jönsson professor emerita och har alla möjligheter i världen att allt mer avskalat gå i riktningen "forward to basics" - mot det som är viktigt, svårt och roligt

Bodil Jönsson holdt et fængende oplæg, som var en helhedsoplevelse med billeder, tanker, eftertænksomhed, latter, livshistorie og ikke mindst kommentarer på vigtigheden af det at være lærer. Oplægget kan ikke gengives – så derfor kommer der kun nogle øjebliksbilleder og citater, som blev hængende i luften. Sammenhængsforestillinger, som er Bodil Jönssons yndlingsord, må man som læser selv tage hånd om!

I Bodil Jönsson skoletid var nysgerrige børn ikke i høj kurs, og de blev bedt om ikke at stille så mange spørgsmål.  I dag bliver man nærmest forarget over en sådan upædagogisk holdning, men for Bodil Jönsson betød et, at hun blev et stille barn, som stadig var nysgerrig. Hun var nysgerrig – og hun tænkte – og det blev hun ved med hele livet igennem....

Hun har blandt andet tænkt meget over tid, og hvordan vi forholder os til den.
Tiden kommer til os som en gave, uanset hvad vi gør. Tid handler i høj grad om, hvordan vi forklarer verden for os selv og for hinanden. Hvis et barn spørger, hvorfor der ligger et agern på jorden, kan man give to forklaringer – som i øvrigt kan supplere hinanden:
1) En fremtidsfokuseret forklaring: Agernet ligger på jorden, så det kan blive til et egetræ
2) En årsagsfokuseret forklaring: Agernet ligger på jorden fordi det er faldet ned fra træet

Børn i dag lærer som de lever - i en hurtig tid.Sådan er børns tilgang til viden måske også, og vi glemmer i skolen, at vi netop lærer, som vi lever. En ung mand havde i sinde at lære trinonometri på en aften, fordi han skulle bruge det næste dag – mange accepterer som denne unge mand ikke længere, at det tager tid at lære ting.

Skolen må spejle, hvad børnene tænker. Når læreren kommer med sit A, tænker barnet @. Hvordan mødes disse to verdener? Uddannelse handler om, at et menneske møder et andet, og hvad er hensigten med dette møde.

I den hurtige verden må læreren sørge for at give den orden og de grundlæggende begreber, som børnene skal bruge for at opdage verden. Begreber er vandrestave, som eleverne skal bruge, når de vandrer. Nogle har sagt, at Gud skabte verden og Linné ordnede den, og det har betydet at mennesker bedre kunne forstå den. Læreren skal sørge for, at eleverne kan forstå og skal være interesserede i, hvad de finder ud af, ved at tale med dem og undre sig sammen med dem. Både lærer og børn skal kende formålet og meningen med at lære noget.
Se på RUCs symbol og motto (roen i døden, i bevægelsen livet): Koraller vokser i bølgesiden og forkalker i læsiden, og begge dele har betydning. Sådan er det også i undervisning. I øvrigt lærer vi hele livet: Hjernens dendritter er først færdigudviklet i 80-årsalderen, hvor de to hjernehalvdele virkelig kan arbejde sammen.

Som læreruddannere bliver vi nødt til at forholde os til, hvad der bliver relevant og vigtigt at vide og kunne.

Mange blander kompliceret og komplekst sammen. Det komplicerede skal man gøre enkelt for at forstå, men det komplekse skal man have respekt for. Hvis man forsøger at opdele vævet stof i dets bestanddele, forsvinder det væsentlige.

Vent 3 sekunder før du reagerer – det er nok til at hjernen kan vende tingene og finde en ny vinkel, som måske er betydningsfuld.

Viden og teknologi har udviklet sig kolossalt. Den digitale revolution betyder meget større forandringer i skolen end noget som helst andet. Hvordan kan IT give støtte for tanken og forståelsen?

Undgå rulletrappekundskab – hurtigt på og hurtigt af. Al kundskab er ikke lige god, og læreren må turde beslutte, hvilken viden, der er bedre end anden.

Centralt er sammenhængsforestillinger –  det smukkeste ord, der findes – hvordan får vi tingene til at hænge sammen i hovedet.
Bodil Jönssons forslag til interessant læsning:
• Bodil Jönssons egne bøger
• Castells bøger om The Information Age
• Hans Magnus Enzenberger

Du blir aldrig færdig -

og det er som det skal være

Jon Smidt, professor, Høgskolen i Sør-Trøndelag

Romanska bågar av Tomas Tranströmer

Inne i den väldiga romanska kyrkan
trängdes turisterna i halvmörkret.
Valv gapade bakom valv och ingen överblick.
Några ljuslågor fladdrade.
En ängel utan ansikte omfamnade mig
och viskade genom hela kroppen:
”Skäms inte för att du är människa, var stolt!
Inne i dig öppnar sig valv bakom valv oändligt.
Du blir aldrig färdig, och det är som det skall.”
Jag var blind av tårar
och föstes ut på den solsjudande
piazzan tillsammans med Mr och Mrs Jones,
Herr Tanaka och Signora Sabatini,
och inne i dem alla öppnade sig valv bakom valv oändligt.

Ur diktsamlingen ”För levande och döda”

Med dette digt indledte Jon Smidt sit oplæg ”Du bliver aldrig ferdig og det er som det skal være”
- Om grundlæggende færdigheder, nøglekompetencer og dannelse.

Formål med oplægget var flg:
- At argumentere for en ”stærk” definition af ”grundlæggende færdigheder”
- At argumentere for at betragte læreruddannelsen som en lærer-dannelse
- At argumentere for en kommunikativ og produktiv (meningsskabende) LU
- At dele erfaringer og refleksioner om hvad som er vigtigt for dagens og fremtidens skole og LU

Jon Smidts ærinde var at understrege dannelsesaspektet i LU og vise hvordan og hvornår man kan tale om at der finder dannelse sted.

”Dannelse er indbegrebet af de kundskaber som på  gennemgribende og dybtgående vis præger et menneske”

”Der findes kundskaber som forandrer os (..) så vi ubetinget bliver interessantere for vores medmennesker”.

For at forsøge at ”indfange” ”dannelsesøjeblikket” anvendte Jon Smidt det græske ”kairos”-begreb, der kan forstås som ”øjeblikket hvor ting sker” samt Ongstads ”Triader” (Sigmund Ongstad:  disputats, 2004)

JS ser lærerens fornemmeste mål som at ”kunne tilrettelægge og muliggøre ”kairos”, hvilket kræver at læreren er en dygtig improvisator, men også at alt hvad der foregår på LU/i skolen ikke kun er form og/eller indhold, men at der altid er et tydeligt formål med det vi gør.

Hvis produkter i skolen skal kunne bruges til noget, må det være lige sådan på LU. Her kommer ”praksisloggen” ind som et multiværktøj.  (Torunn Klemp: 2012)

JS nåede frem til, at det eneste forskningen er enige om har betydning for LU’s kvalitet, er lærerens engagement. Og så viste han hvordan hele indledningsdigtet kan tolkes som hele dannelsesprojektet for den studerende på LU!

Lærerkompetence og læreruddannelsens møde med fremtiden i et internationalt perspektiv

Jan-Eric Gustafsson, professor ved Göteborg Universitet

Der er generelt øget viden og øgede krav til uddannelse, og på den baggrund må undervisning have en stærkere position som profession.

Flexners rapport i 1910 om lægeuddannelsen havde nogle radikale beskeder til, hvordan man bedst kunne uddanne dygtige læger. Nogle af anbefalinger dengang var, at udenadslære skulle erstattes af mere kreativ undervisning, at visse traditionelle fag som latin var nyttesløse, at videnskab skulle læres gennem at eksperimentere og observere virkeligheden og at der skulle være en stærk sammenhæng mellem teori og praksis. (jf her: http://en.wikipedia.org/wiki/Flexner_Report)

Nu er tiden ved at være moden til en ’Flexner-rapport om undervisning’, hvor Gustafson henviste til: Darling-Hammond & Bransford (2007): Preparing Teachers for a Changing World.

Gustafson fremhævede, at det er vanskeligt at give konkrete forskningsbaserede anvisninger på, hvordan læreruddannelsen skal være, for at det skal have en effekt på eleverne. Nogle af problemerne bunder i, at korrelation mellem uddannelse og effekt ikke er det samme som kausalitet. Noget tyder dog på, at lange læreruddannelser (5 år) med stærk sammenhæng mellem teori og praksis har en effekt.

Gustafson opsummerede:
1. Der findes forskning som kan anvendes som basis for læreruddannelse
2. De finske lærere opfylder med deres uddannelse kriterierne for at være en profession
3. Der findes faktisk forskning, der understøtter, at læreruddannelse har en effekt på elevernes læringsresultater!
4. For at møde fremtidens udfordringer skal der gives mulighed for en forskningsbaseret lærerprofession, og lærerne skal kunne udføre profession på autonom måde

Læreruddannelse i Norden

Per Gerrevall, dekan for læreruddannelsen ved Linnéuniversitet:

Der er mange fælles træk i udviklingen, især på grund af samfundsmæssige ændringer, som Gerrevall opregnede som følgende:

1) arbejdsmarkedets krav

2) følger af globaliseringen

3) den digitale revolution

4) nye samfundsmæssige styringsformer i forbindelse med New Public Management

5) internationale sammenligninger af kundskabeer og færdigheder

6) europæisk samarbejde fx i forbindelse med Bologna-deklarationen

Der tales en del om lærerjobbets attraktionskraft, hvor mange nordiske lande kæmper med:

1) nedgang i antallet af ansøgere til læreruddannelsen

2) billeder af lærerjobbet, hvor regulering og kontrol bliver stærkere og frihed, ansvar og tillid bliver mindre

3) lærerjobbets generelle status

4) faldende karakterer ved afslutning

5) øget mængde drop-outs

6) nationale kampagner for at vende tendensen

Gerrevall fremhævede, at overgang til professionen er en kritisk faktor. I Sverige har man siden 2011 forsøgt sig med lærerautorisation, med introduktionsprogram for nye lærere, mentor og færdighedsprøver, men der er store indkøringsproblemer.